Natur, parker og grønne områder

robot klip græs græsslåning nspv

Udvikling og drift af natur, parker og grønne områder

NSPV vedligeholder, tilser og driver kommunernes mange grønne arealer. Vi varetager ansvaret for de store og små områder; fra skove og naturarealer til historiske haver ved blandt andet Marienlyst Slot til de mindre parker og vandløb rundt om i kommunerne.

NSPV står blandt andet for græsslåning, hækkeklip, forhindring af overgroede vejkanter samt opretholdelse af et pænt æstetisk udtryk. Vedligeholdelsen af vandløbene sikrer korrekt vandafledning og forbedrer forholdene for dyr og planter. Områderne skal være rene, pæne og sikre at færdes i – og derfor foretager vi løbende risikovurderinger af områderne, blandt andet af træer og udsyn. Vi beskærer og fælder træer, og vi planter også nye. De offentlige legepladser skal ligeledes være sikre at færdes på, derfor har vi regelmæssig tilsyn af legepladserne med en certificeret inspektør.

Udviklingen af de grønne områder skal være med til at give borgerne en varieret rekreativ oplevelse.

Ønsker man tilladelse til brug af de kommunale grønne anlæg til arrangementer, kan man kontakte NSPV. Hvis man ønsker tilladelse til at bruge de øvrige arealer, skal man kontakte den pågældende kommune direkte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *